Sotslagen

Sotslagen er MIN legeplads. Ingen bandmedlemmer at diskutere med; ingen jeg skal dele KODA-penge og bajere med og ingen der siger, når jeg går for langt - igen...

Det gør det ikke nødvendigvis bedre!

Vi skal tilbage til omkring 2016. Ideen til Sotslagen opstod, da jeg havde nogle ideer, der ikke rigtigt passede ind i mit daværende band, LET - og måske også fordi jeg bare ville lave noget selv. I 2017 udgav jeg ep’en “Gletsjerhjerte” med fire numre. Jeg er stadig skolelærer, så nogen succes blev det aldrig - det skulle det nu heller ikke. Jeg hyrede Peter Matthiesen fra Mercenary til at spille trommer; Ole Grarup fra Mordax til at spille leads - men resten stod jeg stort set selv for - med de fordele og ulemper der nu var med det. - mere om det senere.

Det er 10 år siden, og jeg har tit tænkt, at jeg burde komme i gang igen. Jeg har faktisk også flere numre liggende på lager, men der er jo så meget man skal … egentlig ikke :-)

“Gletsjerhjerte”, 2017

1) Gråvejrsskyer
2) Gletsjerhjerte
3) Ekkokammer
4) Tag mig på mit ord

Jeg fik en tidligere elev, Sarah Juel Christiansen, til at male coveret. Det er jeg stadigvæk glad for - jeg kunne godt lide den iskolde æstetik, der passede perfekt ind til konceptet “Gletsjerhjerte”. Da jeg er en stor tilhænger af receptionsæstetikken; og da jeg også er endnu mere doven, så skal jeg spare dig for en lang lekture omkring tematikken på ep’en. Kort fortalt baserer teksterne sig på menneskeskæbner, lige fra alzheimer i “Gråvejrsskyer” til påtaget ligegyldighed i “Gletsjerhjerte".

Albummet blev for størstedelen optaget i GrævlingeGrotten, dog blev trommerne indspillet hos Jacob Hansen. Jeg forsøgte mig selv med at synge alle numrene - ja, det skulle jeg måske ikke have gjort, men det var nu meget sjovt at prøve. Hvad jeg derimod helt sikkert IKKE skulle have gjort var at rette trommerne til bagefter. Det er “flam overload" og er lidt over det hele - på det tidspunkt tænkte jeg, at trommer var nødt til at være ret kliniske - det var i hvert fald sådan jeg var vant til at høre numrene med en trommecomputer. Jeg skulle have fastholdt den mere rockede og loose (på alle måder positivt ment) stil som Peter lagde for dagen. Det er den ene ting jeg helt sikkert ville have gjort om. Ellers er jeg egentlig meget godt tilfreds.

Ep’en blev rigtig godt modtaget. Bl.a. blev den ugens “Undergrunds Ukrudt” i Sort Søndag med Anders Bøtter, der i samme anledning også interviewede mig (interviewet findes længere nede).

Interview i “Metalized"

Tryk her for at læse det.

Interview i “Sort Søndag".

Gråvejrsskyer	Gletsjerhjerte	Ekkokammer	Tag mig på mit ord
Bag dunkle gråvejrsskyer Et bange hjerte flyr Du ved det er på vej For evigt skal du glemme mig Gemt i et natsort sind Der aldrig lukker nogen ind Så angst, så fjern, så trist Vor tid en stakket frist Alt skal glemmes, alt skal forgå Alt vi sammen var Forsvinder i det grå Et sidste ømt farvel Før du forsvinder i dig selv Det er for sidste gang Vi synger vores sang Her hvor tanker frøs Et sidste kys Slipper dig nu løs Alt skal glemmes, alt skal forgå Alt vi sammen var Forsvinder i det grå Alt skal glemmes, alt skal forgå Alt vi sammen var Forsvinder i det grå Her hvor tanker frøs Et sidste kys Slipper dig nu løs	Så fuld af kulde, så glat og hvidt Og evigt frosset, som hugget i granit Dine vinterøjne har intet kært Fanget i et favntag, der aldrig blir’ nært Tiden flyver Så rask af sted Du tvinges med Tunge tanker De fører dig Ad vildsom vej Gletsjerhjerte – hvor tidens anker tynger hårdt Gletsjerhjerte – og livet altid drømmes bort Gletsjerhjerte Og al den varme, der rammer dig Den gør dig bange, den gør dig bleg Lad sol fordrive kulden fra dit bryst … I ensomheden, du finder trøst Tiden flyver Så rask af sted Du tvinges med Tunge tanker De fører dig … Gletsjerhjerte – hvor tidens anker tynger hårdt Gletsjerhjerte – og livet altid drømmes bort Gletsjerhjerte	Med ord der syner store, males drømme der brænder hedt Han taler jo så meget, men sir' så uendeligt lidt Over de sorte skyer skinner en evig glød Men lyset det skal slukkes for en levende død Sendt fra himlen og ned til dig Er en sandhed som vi alle skal se Med et saligt smil om munden, bøj dig og gå i takt Værdsæt den smukke gave som Han til dig har rakt I ondskab, død og smerte, alt det som kommer fra Ham Det skal du evigt huske; han elsker dig skam Tomhed mod evighed til undergang Er et vilkår som vi alle kan se Og i de mørke stunder, hvor tvivlen gnaver dybt Som et øjeblik af klarsyn, et lys i din sjælekrypt Dog modløs, uden vilje – fanget i hans trange rammer Er du for evigt trykket, en slave i et ekkokammer? Sendt fra himlen og ned til dig Er en sandhed som vi alle skal se Tomhed mod evighed til undergang Er et vilkår som vi alle kan se Så lev for dig, og lev for mig, til det er forbi Og løsriv dig – sæt dig fri! Så kom dog frem og favn det, et liv med sort på hvidt At flytte sig begynder altid med et første skridt Men først skal du ligge lidt mer' Så stille, uroligt, helt alene lige her.	Tomme øjne, du er langt mod nord Hvor frosten hærger Og hvor mismod gror Lev på løgne; hvor hører du dog til? Så sindet tvivler Når hjertet ikke vil Lange nætter, men søvn er ingen ven Og når du vågner Nager det igen Tungt du kæmper mod sindets hvirvelstrøm Mens en fremmed vokser I skyggen af din drøm Et vårligt minde; en ting du holder fast Men inderst inde til tvivlen overladt For livet har sin pris – ender i forlis Et glimt af håb – et skingert råb Dit åndedræt, så stille og monoton Så spørg dig selv, lever du for nogen? For livet har sin pris – ender i forlis Et glimt af håb – et skingert råb Her hvor mismod gror Og i et kort sekund, hvor tanken gør så ondt Så lad det stå, vend dig og gå Tag mig på mit ord