Bomb Squad

Det her band er jo min første kærlighed. Måske netop derfor står Bomb Squad i et særligt rosenrødt skær … vi havde det fanme sjovt og fik en masse oplevelser - men specielt gode var vi nok ikke :-)

Men hvordan kan det være anderledes, når man i en alder af ca. 18 år i det herrens år 1990, uden nogensinde at have spillet guitar, tager med sin bedste ven til Bramming og køber en flot rød Ovation guitar, for derefter at starte et metalband i Aages Garage i Roager? Klaus og jeg ville spille metal; Ulrik var nok mest til Scorpions og Jesper … ja, hvad fanden var Jesper til? I hvert fald ikke dødsmetal!

Vi startede i Roager, og flyttede efter et par år ind i Riamuf, hvor vi blev meget aktive og udgav en røvfuld demoer. Vi blev bedre, ingen tvivl om det. Vi spillede en del koncerter, nogle rigtig fede - andre helt håbløse.

I 1997 trak vi stikket til Bomb Squad og vores sideprojekt LET (med de samme medlemmer).

Asmus

“Advance-tape”, 1995

1) Skeptic
2) Soul search
3) Punishment

Jeg ved sgu ikke hvad der menes med “advance-tape” - det var i hvert fald nogle underligt lydende versioner.

“Undefined”, track

1) Undefined

Indspillet til en “Rock fra Ribe” cd (kan ikke huske hvilken), men den kom aldrig med, da bandet også havde et par numre med som LET.

“3 strikes and we’re out”, 1997

1) Track 1
2) Track 2
3) Track 3

Gassen var gået af ballonen, og dette blev den sidste indspilning med Bomb Squad, hvilket tydeligt kan høres. Indspillet live uden vokal - og bagefter mixet med boksehandsker og ørepropper.